Om det bliver en kold eller mild vinter varierer fra år til år. Selvom der med tiden er kommet mildere vintre på grund af global opvarmning, så har vi stadig meget kolde vintre indimellem. Og når temperaturen falder indenfor, så handler det om at finde ud af, hvordan man bedst beskytter sin bolig mod vinterens kulde.

Der er forskellige ting du kan kigge på, hvis du gerne vil holde kulden ude og varmen inde. Med de stigende priser på opvarmning af boliger, så er det oplagt at ville energieffektivisere. I denne artikel kan du få nogle idéer til de ting, du kan kigge på, for at gøre din bolig bedre til at holde på varmen.

 

Er undertaget godt nok?

Hvis dit undertag ikke er godt nok, så er der forholdsvist meget af varmen, der forsvinder op og ud ved taget. Dit undertag kan være beskadiget og utæt, men der kan også mangle isolering. Der kan være indtil flere forhindringer for at have et godt og ventileret undertag, men om undertaget er godt nok, vil en tagdækker eller håndværker med speciale i tag kunne svare dig på. Når han kigger på dit undertag, vil han også kunne fastslå, om der er problemer med fugt på loftet.

Se pris på undertag her.

 

Er der nok isolering på loftet?

Foruden sikring af dampspærre og andre nutidige lovmæssige krav, så er det meget oplagt at tjekke, om der er nok isolering på dit loft. Varmetab fra boligen skyldes ofte, at der ikke er nok isolering på loftet, og det vil sige, at du spilder penge på at opvarme boligen, når varmen søger opad og kan slippe ud via loftet.

 

Er dit hus isoleret ned mod jorden?

I mindre grad forekommer varmetab fra boligen nedad. Der kan dog være god grund til også at isolere dit hus ned mod jorden. Det gør blandt andet, at du ikke har en fodkold bolig. Al varme, der kan holdes inde i boligen, er en god investering, og derfor handler det om at mindske varmetabet.

 

Er dine vinduer og døre tætte nok?

Ruder og døre er ofte et problem i forhold til at holde på varmen. Det er særligt tilfældet i ældre boliger, hvor ruderne og dørene ikke isolerer nok. Førhen lavede man vinduer med et enkelt lag glas, men i dag skal en rude helst være med to eller tre lag. Vinduerne skal overholde kravene til energimæssig ydeevne.