Er dit køkken lidt kedeligt at kigge på, og vil du gerne pifte det lidt op? I denne artikel vil du få tips og tricks til, hvordan du kan få et hyggeligt køkken eller give det en lille makeover nemt og relativt billigt!

 

  1. Nye greb kan ændre udtrykket totalt

Man skulle ikke tro, det gør så meget, men grebene i dit køkken er med til at skabe et større indtryk på udtrykket end først antaget. Det er utroligt, hvor meget nye greb i dit køkken kan gøre. Hvis du vil ændre køkkenets udtryk, skal du altså bare kigge efter nye greb; det kan være du allerede har trægreb, og hvis du kunne tænke dig et mere industrielt look, kan du anskaffe dig metalgreb. Dette vil gøre en stor forskel.

 

  1. Pift køkkenet op med en ny farve

Noget andet der kan ændre køkkenets udtryk fuldstændigt er farven. Hvis du har et almindeligt, hvidt klassisk køkken og kunne tænke dig lidt mere farve i hverdagen, kunne det være her, du skulle starte. Det behøves ikke være en stor ændring i farven; det kunne være en meget lys blå eller grå. Hvis du kunne tænke dig at ændre udtrykket fuldstændig, kunne du hente inspiration fra det Bohemianske og male køkkenet mørkegrønt eller gult. Det er selvfølgelig med tanke for, om farven passer sammen med resten af dit hjem – det kunne eventuelt være en god idé at tage en snak med en indretningskonsulent om dine tanker, inden du springer ud i det.

 

  1. Hæng dekorativt nips op på væggene

Hvis du ikke lige er til at skulle lave den store renovering i dit køkken, kan du starte med at dekorere væggene i stedet. Det pynter også virkelig et klassisk hvidt køkken med en masse små farvede nipsting. Dette kan være alt fra farverige kogebøger i vindueskarmen, nogle billeder eller et par planter. Dette kræver dog, at du får hængt et par hylder op i køkkenet, så der er plads til disse ting. Hvis du har en masse spildt bordplads, kan du dog også få udfyldt den med nipsting, og så behøves du ikke hylderne!

 

  1. Fremvis dine flotte knive

Hvis du rigtigt vil give dit køkken den følelse af nyt og flot, så er der intet bedre end at fremvise dine knive – især hvis det er nogle flotte og dyre knive, som du har brugt relativt mange penge på. Der er mange måder, du kan vise dine knive frem på, men de to populære er en knivblok eller et magnetophæng. Hvis du har meget bordplads, kan en knivblok være fin, men hvis det mangler, er et magnetophæng altså bare vejen frem. Man kan få mange forskellige slags i al mulig slags træ eller metal, så det er bare at finde den, du synes, passer bedst ind i din stilart og dit køkken. Du kan finde magnetophæng til knive her.

 

  1. Lav en krydderurtehave

Krydderurter er så lækre i maden, og det er belejligt altid at have krydderurter lige ved hånden under madlavningen. Hvis du også benytter mange krydderurter i din madlavning, så er en krydderurtehave nok lige noget for dig. Ligesom planter pynter disse også i køkkenet – de kan bare bruges til mere end pynt. Hvis du derfor har godt med plads, kan du langsomt, men sikkert, starte din krydderurtehave. Dette kan både gøres ved at købe frø og plante dem eller ved at købe en pakke “færdige” krydderurter i supermarkedet og plante dem om. Det er hvad end der er nemmest for dig. Og der findes heldigvis masser af guides på nettet!

 

  1. Hæng en kalender, whiteboard eller kridttavle op

Hvis du bor i et hjem med en stor familie, vil du sikkert gerne have styr på familiens kalender og meget andet; hvornår skal børnene til fodbold, hvilken madplan skal vi følge næste uge, hvad skal vi huske til den der middag, osv. Derfor kan det også være en god idé at hænge en kalender, whiteboard eller kridttavle op i køkkenet, hvor man ofte færdes. Som du kan læse er der flere muligheder at vælge imellem, så det er med at finde den, der passer bedst ind i dit køkken.

 

  1. Hæng flotte lamper op, som passer ind

Noget der også kan ændre dit køkkens udtryk er lamperne. Det kan være, du har nogle lidt kedelige lamper, som bare udviser det lys, de skal. Hvis du gerne vil have lys, som gør deres arbejde, men passer bedre ind i rummet, kan det være du skal kigge lidt efter disse. Der findes utroligt mange lamper derude, men de skal jo også gerne passe ind – det hele handler om din stilart, og hvilket udtryk køkkenet skal have.

 

Giv dit udtryk et helt nyt udtryk med disse tips!

I artiklen har du nu fået 7 tips til at pifte dit køkken op. Der er altså mange måder og metoder at gøre det på, men det hele kommer i sidste ende på, hvad det er, du vil ændre. Måske synes du bare væggene er lidt bare, og så giver det mest mening enten at give dem noget farve eller hænge nogle flotte dekorative ting op, som passer ind. Men hvis det er fordi, du vil ændre det hele, er der pludselig lidt flere ting at tage stilling til. Det er bare med at finde ud af, hvad det er, du skal tage stilling til. Det er altid en god idé at finde inspiration eller snakke med din omgangskreds inden.

 

God fornøjelse!