Før du slår øjnene op og tænker “hvorfor I alverden har jeg brug for dét?”, så vil jeg præsentere fem gode grunde til, hvorfor en rygeovn bør tilføjes til dit hjem. Men først skal vi lige have afklaret, hvad en rygeovn præcist er.
En rygeovn bruges til røgning. Røgning er en ældre konserveringsmetode benyttet i gamle dage, men i dag benyttes det hovedsageligt for den gode smag. Røgning går lidt hånd i hånd med saltning, som jo også er en konserveringsmetode. Kød skal nemlig som regel saltes inden det kommer i rygeovnen, men fisk kan i princippet komme ind fersk.
- Du kan ryge alt muligt
Der er uendelige muligheder når det gælder, hvad for noget mad du skal ryge. Umiddelbart vil de fleste nok benytte det til at ryge diverse kød og fisk, eksempelvis varmrøget laks og bacon. Men i princippet kan du også ryge grøntsager og/eller rodfrugter, eksempelvis røgede kartofler. Alle de mange opskrifter er heldigvis kun en Google-søgning væk.
Udover at du kan ryge masser af forskellige slags råvarer, kan du desuden både varmrøge og koldrøge. I henhold til konservering er koldrøgning den mest effektive metode, hvorimod varmrøgning næsten udelukkende anvendes for smagen.
- Maden får en mærkværdig og lækker smag
Hvis du er lidt en madsnob, så er en rygeovn nok noget for dig. Ved brug af en rygeovn fremhæves madens naturlige smag nemlig. Dette kan gøres på forskellige måder ved bl.a. at benytte specielt smuld. Smuld er savsmuld, som du sætter ild til inde i ovnen. Det er altså “brænde”, som røgen kommer af. Du kan få helt standard smuld, men du kan også få specielt smuld til at give maden et ekstra kick. Du kan eksempelvis få enebær-smuld, som du kan benytte i din rygeovn. På den måde kan du føle dig som en rigtig gourmetkok og få ekstra god smag i hverdagen!
- Din mad holder i længere tid
Da røgning jo er en gammel konserveringsmetode, vil det også sige, at dine råvarer holder i længere tid. Det sker, fordi røgning er bakteriedræbende og gør, at nye bakterier har sværere ved at udvikle sig. Dette er især lækkert, når du skal ryge flere ting ad gangen. Dette er som nævnt dog næsten udelukkende ved anvendelse af koldrøgning.
- Benyt den også på arbejde – ikke kun i hjemmet!
Der findes mange forskellige størrelser rygeovne, herunder industri rygeovne. Derfor er det også oplagt, hvis I arbejder med mad på dit arbejde, at I kan tilføje en rygeovn til jeres sortiment og hæve niveauet overfor jeres kunder. Du kan se mange forskellige størrelse rygeovne her, og finde den der passer jer bedst.
- En rygeovn kan sagtens stå udenfor ligesom en grill
En rygeovn kan, ligesom en grill, stå udenfor hele året rundt. Den kan stilles i haven eller på altanen uden større besvær. “Hvorfor kan jeg så ikke bare købe en grill?” tænker du nok. Teknisk set kan du også bare købe en grill, men det er lidt mere fancy at lave mad i en rygeovn – det er lidt det samme princip med en almindelig ovn og en stenovn til at lave pizza; det bliver bare liidt lækrere.
Det er ikke så mange igen, som har en rygeovn nu til dags. Det er mere almindeligt med en gas- eller kulgrill. Men maden bliver simpelthen så lækker, og det er en god måde at spice hverdagen lidt op. Du ville heller ikke smide snobrød i ovnen, vel? Det skal bare laves over bål, og det er præcist det samme princip; så snart du har forsøgt dig frem med at ryge råvarer, så er det svært at gå tilbage.
Seneste kommentarer